Om plakaten
— Motivet —
Bellingeplakaten kan tematiseres som et myldrebillede, en sammensmeltet collage eller blot et meget komprimeret landskabskort i normalperspektiv.
Det er et motiv, man kan gå på opdagelse i og lægge mærke til noget, man genkender eller ikke gør. Det er naturligvis forskelligt, alt efter hvor man bor eller hvilke steder man kommer. Jeg har forsøgt, at få et så bredt udsnit med som muligt og ramme de steder, de fleste kender. Men jeg har jo også en vinkel.
Jeg fik ideen, da jeg engang arbejdede med lokalavisernes frise, og samtidig så diverse grafiske storbyplakater efter samme formel dukke op i livsstilsmedier og butikker.
Kunne man ikke overføre det til mindre byer - forstæder?
Jeg begyndte så småt, men fandt først en stil jeg kunne lide langt senere. Og så var jeg lige ved at opgive det igen, for den stil jeg kunne stå inde for, med meget små og nøjagtige detaljer, krævede et enormt arbejde.
Opsøgende arbejde med egne fotos af folks huse. Lidt grænseoverskridende nogle steder, da man ligner en indbrudstyv i forberedelse. Der er også google street view, men mange små veje og vænger er sidst fotograferet i 2009! Så det blev til mange ture rundt med kameraet, og undskyld, hvis jeg har skræmt dig inde bag vinduet. Jeg har bare syntes, at dit hus var noget helt særligt.
Mit store krav til detaljering betød, at jeg måtte tælle hver række mursten og være opmærksom på forbandt. Det samme gjald tagsten.
Men husene fik jeg en god rutine i at lave, det er trods alt kun firkanter med farve, kant og skygge. Hvad værre var naturen. Forstæder er karakteriseret ved god plads og rig natur. Modsat storbyplakaterne kunne jeg ikke undgå et stort udsnit af træer, søer, enge osv. Og for at ramme stilen måtte de matche husene i detaljering, hvilket betød, at næsten hver gren, blad eller nål skulle tegnes op med en streg.
God tålmodighed haves, og mange playlister er blevet gennemhørt.
Og hvordan har jeg så udvalgt, hvilke huse, elementer og steder der er på?
Der er selvfølgelig alle seværdighederne - de uundværlige. Bellinges svar på Tivoli, Marmorkirken, Amalienborg og den lille havfrue, måtte så være... torvet, Kirken, Egøgård og Bellingenøglen. Jeg husker ikke sidstnævnte som noget big issue i mine børne- og ungdomsår i byen, men siden har den fået ikke mindre end fire skulpturer rundt omkring, samt navngivet et værtshus. De er naturligvis alle med.
Jeg har også læst en del på lokalhistorien, og fået de fleste vigtige gårde og gamle huse med. Førnævnte Egøgård, som også har givet navn til et helt nyt kvarter i dens gamle baghave/mark, og som stadig ligger som et flot, velholdt kompleks i krydset ved Bellingevej-Brændekildevej. Men også et udvalg af de helt gamle stråtækte gårde er med, og det var heldigvis ikke svært at vælge, for mens nogle ligger helt ud til fortovet, kan andre af dem kan ikke ses i deres helhed fra offentlig vej.
Bellinge voksede enormt i 60'erne, 70'erne og 80'erne, hvor også torvet kom til og blev byens nye centrum. Jeg ynder stadig at kalde Super Brugsen for Trika, for at se om flok er rigtige gamle Bellinger'. Og jeg kan da også brillere med, at jeg husker Trika ligge nede på Brogårdsvej, mens Anker havde issenkram i det gamle hus på Brugsens nuværende grund, og at det faktisk engang var Bellinge Skole i ørevrider og spanskrørenes tid. Tror, der stadig var et par lærere derfra på Rasmus Rask Skolen, da jeg gik i de små klasser...
Og så er der selvfølgelig "Pølseboden" med spilautomater og 10-øres slik, nøje håndsorteret efter kundens valg. Det foregik naturligvis uden handsker. Ekspedienten havde jo kun rørt ved de rå grillbøffer og snuskede sedler og småmønter, der var blevet fisket op fra de dybe lommer og langet over disken.
Sammen med "Klaptræet", Bager Lund, Provinsbanken og Bikuben, og nu også Nærbutikken, er Pølseboden kære nostalgiske minder om det Bellinge, der var engang.
Men bygningerne står der stadig, og de er naturligvis med. Det samme er i øvrigt de forretninger, der stadigvæk lever fra dengang: Salon Bellinge og gartneren, og så dem med samme ihærdige ejer - PC-Sport og Hagbin. Hatten af for dem.
Foruden en gammel landsbymidte kendetegnes forstæder af de mange nyere kvarterer med overvejende en-families huse. Det er faktisk lidt misvisende at kalde dem typehuse, for de er meget forskellige. Der er et udsnit med fra hver byggeperiode.
Og endelig naturen. Liguster og stedsegrønt (og knækfliser) præger stadig 70'er kvarterne, mens bøgehække og store græsplæner dominerer de nye områder. Naturen er mere kendetegnende for kvarterne end man går og tror, og de store træer giver en vis karakter. Heldigvis er mange af dem bevaret og er derfor også med på plakaten. (selvom de tager en krig at lave).
Og til slut, men ikke mindst: Gartnerierne. Bellinges kendetegnende skær på nattehimlen og økonomiske livsnerve. Om ikke andet så for næsten samtlige lokale generation-X'ere, der tjente til stereoanlægget og stenvaskede Levi's-jeans, hos Rosborg, Alfred, Broløkke eller et af de mange andre væksthuse i og omkring Bellinge. Lige ind til østarbejdere og automatisering ødelagde den fidus for de næste generationer.
Det var tankerne bag og beskrivelse af plakaten. Rent teknisk kan jeg oplyse, at den er tegnet i Adobe Illustrator og sammensat i Photoshop. Der er absolut ingen brug af AI.
Alt er håndlavet og kun anvendt på denne plakat.
Tak fordi du læste med så langt. Håber, du er blevet interesseret.

Et tidligt layout fra 2023.
